Gør tøjet personligt
Vi hos Lillebæltpolsteren har også erfaring inden for broderi på tekstiler og læder. Et broderi kan sætte et personligt præg på tøj, håndklæder eller puder, og har du et ønske til et broderi, vil vi altid gerne hjælpe dig. Vi har stor erfaring med at brodere navne på dåbskjoler. Det er fin tradition, og med et broderet navn kan man se, hvem der har båret kjolen op igennem generationer.
Udover broderi på dåbskjoler kan vi med vores broderimaskine også skrive navne på firmatøj eller nye trøjer til sportsklubben. Vores maskine tillader os også at brodere motiver på puder og andre tekstiler til hjemmet. Vi kan dog kun brodere de motiver, der i forvejen er angivet i maskinen. Vi kan derfor ikke brodere alle slags billeder, men kontakt os gerne, så undersøger vi om dit ønske kan opfyldes.
Vi arbejder også med læder, og kan lave rigtig mange forskellige ting. Har du en hund i familien, og skal du have lavet et halsbånd eventuelt med et broderet navn, kan vi også håndtere sådanne opgaver. Vi kan også hugge hundens navn i et tykkere stykke læder med forskellige størrelser af bogstaver og skrifttyper.