Polstring med præcision!
Du kan finde os her: Rugårdsvej 81, 5463 Harndrup
Hos Lillebæltpolsteren arbejder vi inden for en lang række områder
Ombetrækning
En kærlig hånd og nyt stof eller læder kan puste liv i det gamle møbel, som ved første øjekast ser meget slidt ud.
Broderi
Broderi kan give et personligt og genkendeligt udtryk for eksempel på arbejdstøj, håndklæder, puder eller motorcykelsæder.
Både og campingvogne
Forlæng levetiden på din bådkaleche, telt eller presenning. Vi udskifter vinduer, lynlåse og går syningerne efter.
Biler & motorcykler
Et lækkert motorcykel- eller bilsæde fuldender køreoplevelsen. At køre ud ad landevejen med et velpolstret sæde er komfort i særklasse.
Rideudstyr
Få lavet mindre reparationer af rideudstyr for eksempel udskiftning af gjorde, stropper og spænder.
Specialopgaver
Jeg udfører en bred vifte af opgaver for både private, institutioner og virksomheder. Alle ordrer tilpasses kundens ønsker og behov.
Møbelpolstring og ombetrækning på Fyn
Din polstrer på Fyn
At holde liv i gamle ting, som stadig har mange år foran sig, er vores største passion. Jeg, Linda, har derfor siden 2006 været den lokale sadelmager på Vestfyn. Hos Lillebæltpolsteren tilbyder vi møbelpolstring, ombetrækning og syning af en lang række hynder – og vi arbejder altid for det bedste resultat. Nyt betræk kan forny dit møbel og give det andet liv, og denne proces elsker vi. Den 24. februar 2014 ansatte jeg Gitte som voksenlærling. Jeg havde brug for en hjælpende hånd på værkstedet grundet den stigende efterspørgsel, og her kom Gitte ind i billedet. For nyligt har det igen været nødvendigt med ekstra hænder, da vi 1. februar 2026 ansatte Gunvør. I dag bruger vi alle 3 vores ekspertise til at give dig/Jer det bedste resultat.
Værkstedet i grove træk
På mit værksted i Harndrup, kan vi hjælpe dig, hvis du har brug for møbelpolstring, ombetrækning af et møbel, som du har kært, reparationer, syning, kantoverlockning og tekst-, logo-, og billedbrodering og meget andet. Desuden sælger vi også stof, læder, plejemidler og polstermaterialer, hvis du selv ønsker at gå i gang med renovering af dit gamle møbel. Vi udfører opgaver for både private, institutioner og virksomheder, så uanset hvem du er, hjælper vi dig gerne.
Hvis du kommer fra en virksomhed eller institution
Har din virksomhed eller institution brug for hjælp til polstring, ombetrækning eller lignende, står vi altid klar med en hjælpende hånd. Eksempler på opgaver, som virksomheder kan komme med, er betræk til tandlæge-, frisør- og konferencestole, montering af hjul på møbler og polstring af kirkehynder og knæfald. Vi kan udføre en bred vifte af opgaver, og er du i tvivl så kontakt os endelig.
Hvis du er privatperson
Kommer du som privatperson, kan vi hjælpe dig med nærmest hvad som helst inden for vores fagområde. Kommer der et barn i familien, og skal en barnevogn genbruges, kan vi gøre barnevognskalechen så god som ny, og endda også brodere navn på dåbskjolen. Vi laver også markiser og vindsejl, farvning af lædermøbler og reparation af sko og støvler. Uanset hvad du har brug for hjælp til, så kontakt os gerne, så tager vi en snak og finder den bedste løsning for dig.
Vi gør det nemt for dig
Du er altid velkommen til at besøge mit værksted i Harndrup, sende mig en mail eller give os et kald. Vi giver gerne et uforpligtende tilbud, hvis du har en opgave, vi skal løse. Vi afhenter også jævnligt møbler bl.a. fra hele Fyn og Trekantområdet, så kontakt os endelig på mobil: 61 65 72 70 for at aftale en tid.
De bedste hilsner,
Gunvør, Gitte og Linda
At holde liv i gamle ting, som stadig har mange år foran sig, er vores største passion
Det siger vores kunder
Her kan du læse hvad vores kunder har at sige om os.
Ege Art
"Endnu en gang et perfekt arbejde fra Lindas værksted - lillebæltpolsteren - 11 hynder til båden skåret og passet til på alle måder - skæve vinkler, smig og buede sider - alt lavet perfekt og hurtigt.
Kan kun anbefales.....professionelt arbejde..."
![]()
Jeanette Johansen
"Helt fantastisk service.
Kom hjem til mig og lyttede og gav god forståelig vejledning.
Overholdt leveringstiden og er yderst tilfreds med servicen og kvaliteten.
Kan klart anbefales."
![]()
Bjarne
"Har fået syet og mont. betræk på mit motorcykelsæde.
Jeg fik meget grundig information om hvordan det kunne laves og fuldstændig efter mine ønsker. Super flot arbejde!"
![]()
Dorthe
Marianne Lundegaard
Lokkeand
Servicen var helt i top, fik vist en masse forskellige måde det kunne laves på og de var så søde til at forklare mig alt.
Der tog et par dage og så var sædet klar, og jeg siger jer jeg sidder godt ❤️"
Morten Rasmussen
Følg med på LinkedIn
Hold dig opdateret og få et indblik i vores hverdag, hvor vi løbende deler billeder, fra de forskellige projekter vi går og arbejder på.